Fedtprocent efter vægttab
Beregn den nye fedtprocent efter et vægttab med udgangspunkt i den tidligere fedtprocent og vægttabet målt i rent fedtvæv
Beregn ny fedtprocent
Vægt før vægttab: | kg |
Fedtprocent før vægttab: | % |
Vægttab (fedtvæv): | kg |
Ny fedtprocent: |
Fedtprocenten er et udtryk for, hvor stor en mængde fedt din krop indeholder.
Den procentvise mængde af fedt er vigtig og siger mere om din sundhedstilstand end tallet på vægten. Man kan nemlig godt være stor uden at have særlig meget fedt. Omvendt kan man også være lille og have meget fedt – her taler man om begrebet, ”tyndfed”.
Menneskekroppen består af forskellige vævstyper såsom muskler, fedt, knogler og indre organer. Med en elektrisk fedtprocentmåling, som sender en meget svag strøm gennem kroppen, kan man skabe et overblik over vævets procentvise fordeling.
Fedtprocenten er et godt pejlemærke i forbindelse med vægttab og træning. Ønsker man at tabe sig og ændrer man sine kostvaner og skruer op for træningen, vil vægten – og dermed fedtprocenten – falde.
Under et vægttab vil vægten på et tidspunkt stå stille. Det skyldes at fedtvævet erstattes af muskelvæv. Her er det at fedtprocenten er en god indikator for, om du stadig taber det usunde fedtvæv.
Anbefalinger for fedtprocent:
Kvinder
20-39 år
- Undervægtig: under 21%
- Anbefalet: 21-33%
- Overvægtig: 33-39%
- Svært overvægtig: > 39%
40-59 år
- Undervægtig: under 23%
- Anbefalet: 23-34%
- Overvægtig: 34-40%
- Svært overvægtig: > 40%
+60 år
- Undervægtig: under 24%
- Anbefalet: 24-36%
- Overvægtig: 36-42%
- Svært overvægtig: > 42%
Mænd
20-39 år
- Undervægtig: under 8%
- Anbefalet: 8-20%
- Overvægtig: 20-25%
- Svært overvægtig: > 25%
40-59 år
- Undervægtig: under 11%
- Anbefalet: 11-22%
- Overvægtig: 22-28%
- Svært overvægtig: > 28%
+60 år
- Undervægtig: under 13%
- Anbefalet: 13-25%
- Overvægtig: 25-30%
- Svært overvægtig: > 30%
Derfor kan det være farligt at være overvægtig
Hvis man er overvægtig, øges risikoen for blandt andet at udvikle…
- Type 2 diabetes
- Hjerte-kar-sygdomme
- Blodpropper
- Flere former for kræft
- Slidgigt
Derfor kan det være farligt at være undervægtig
Hvis man er for tynd, risikerer man…
- At der ikke dannes tilstrækkeligt med hormoner. For kvinder kan det betyde et ophør af menstruation
- Øget træthed
- At få for lavt blodtryk, som kan resultere i svimmelhed
- At man bliver mindre modstandsdygtig overfor infektioner og virus og dermed oftere bliver syg
- At kroppen begynder at tære på muskelmassen, fordi der ikke er fedtdepoter at hente energi fra