Vælg en side

Hvad er akillessenebetændelse?

Akillessenebetændelse er et udbredt fænomen blandt løbere, især ved løb på hårdt underlag.

Irritation af vævet omkring senen

Tilstanden skyldes en irritation af vævet omkring senen, ofte der hvor den sidder fast på hælknoglen eller lidt ovenover.

Efter langvarig belastning opstår forandringer inde i senen f.eks. dannelse af arvæv, hvilket medfører fortykkelse af senen. Dermed bliver senen mere stiv, og der dannes nemmere små rifter i senen, som resulterer i små smertefulde bristninger. Blødningen skaber irritation og en betændelsestilstand udvikles.

Se også 2 gode videoer med træningsøvelser nederst på denne side.

 

Årsag 

Achillessenebetændelse er en overbelastningsskade, der opstår ved gentagne bevægelser i form af løb eller afsæt. Skaden opstår hyppigt, hvis man starter sin løbetræning for hurtigt op eller øger træningen mere end senerne kan holde til.

Det tager længere tid for sener at vænne sig til øget belastning, end det gør for muskler. Betændelse i achillessenen kan også opstå ved brug af forkerte løbesko.

Symptomer 

Det gør ondt når achillessenen aktiveres ved f.eks. løb og afsæt og hovedsymptomet er hælsmerter. Ofte aftager smerten efter nogen tids aktivitet, for så igen at forværres efterfølgende.

I svære tilfælde mærkes også hvilesmerter. Derudover er der smerter ved tryk på samt udspænding af senen, der ofte også føles fortykket.

 

 

Behandling

I den indledende fase består behandlingen primært af løbepause, udstrækning af lægmuskulaturen, alternativ træning og evt. medicinsk behandling med gigtpiller. Jo hurtigere behandlingen indledes efter symptomstart desto hurtigere opheler skaden. I genoptræningen lægges vægt på langsom, tung styrketræning især i den eccentriske fase, hvor musklen aktiveres samtidig med den udspændes.

Forekommer der ingen fremgang trods langsom genoptræning, kan injektion med binyrebarkhormon forsøges. Hvis løbetræningen genoptages, skal det ske langsomt og gradvist, og det er nødvendigt at fodtøjet er i orden dvs. gode løbesko med stødabsorberende hæl og ikke for løs hælkappe.

Prognose

Chancen for at blive sin skade kvit er god. Sørger man for aflastning, forbedres tilstanden i de fleste tilfælde i løbet af nogle dage eller uger. Dog kan genoptræningen strække sig over flere måneder. Har skaden været til stede i månedsvis og viser ultralydsscanningen fortykkelse, kan genoptræningen vare længere end et halvt år. I enkelte tilfælde kan generne blive kroniske.

Video træningsøvelser

Herunder finder du 2 gode træningsøvelser til akillessenebetændelse, som du kan lave, hvis du har fået akillessenebetændelse, eller du kan bruge øvelserne som forebyggende træning:

Find holdtræning

Tryk på kortet og få en oversigt over vores afdelinger. Under de enkelte afdelinger kan du læse mere
om holdtyper, tidspunkter m.m.

afdelinger i RunningNow - kortvisning

START: Vælg målsætning
Varighed af forløb
Træningspas pr. uge
Km pr. uge i din træning
Intervaltræning

Varighed af forløb
Træningspas pr. uge
Km pr. uge i din træning
Intervaltræning

Copy link
RunningNow
M