Hvad er knæskalssyndrom?
Meget almindelig blandt løbere og andre idrætsudøvere
Også kendt som PFPS
PFPS er den hyppigste idrætsmedicinske knæskade og almindelig hos aktive idrætsudøvere deriblandt løbere på især mellem- og langdistance. Faktisk forekommer tilstanden hyppigere end både løberknæ og springerknæ. Navnet syndrom dækker over, at der er tale om en tilstand, som består af flere symptomer, tegn og diagnoser.
Fælles for diagnoserne er, at de alle har relation til patellofemoralleddet – leddet mellem lårbensknoglen og knæskallen. Derfor betegnes PFPS også indimellem som ”forreste knæsmerter”.
I de fleste tilfælde er der ikke noget galt med knæet, og ofte er der ikke nogen god forklaring på smerterne. Tilstanden kan ligge på lur hos mange, og når man så begynder at løbetræne, melder symptomerne sig som smerte.
Se også 2 gode videoer med træningsøvelser nederst på denne side.
Årsag
Den almindeligste årsag til PFPS er formentlig overbelastning af leddet mellem knæskallen og lårbenet, fordi knæskallens trækretning bliver skæv, hvilket kan skyldes flere forskellige ting. Disponerende faktorer er bl.a. nedsat styrke i lår- og hoftemuskulatur, knoglernes placering f.eks. kalveknæ, pronation, slag eller fald på knæet, stram lårmuskulatur, overvægt og løb nedad bakke.
Derudover kan træningsmængden udgøre en risiko og for løberes vedkommende gælder det både den samlede træningsmængde per uge og længden på den enkelte løbetur. Jo mere træningen øges desto større risiko. Løb på hårdt underlag samt sko med dårlig stødabsorbering kan ligeledes være medvirkende årsager.
Symptomer
Diagnosen PFPS dækker over mange smertetilstande i knæet, og derfor kan symptomerne opleves forskelligt.
Smerter på bagsiden, rundt om eller under knæskallen er karakteristisk for tilstanden, den er typisk ”dump” og værkende, men indimellem akut og stærk.
Ved trappegang, cykling og når man sidder med bøjede knæ over længere tid, kan smerterne forværres, og muligvis fornemmer man at knæet svigter under aktivitet.
Behandling
Behandlingen består hovedsageligt af aflastning og derefter systematisk genoptræning. Løbere bør nedjustere løbeturene til en længde, som ikke udløser smertereaktion.
Derudover skal man vurdere om løbeskoene er hensigtsmæssige og udstyret med den rigtige støddæmpning. Som alternativ til løb kan cykling og svømning vedligeholde formen under genoptræningen. Det mest optimale vil være et individuelt træningsprogram, hvor der lægges vægt på at korrigere for en skæv belastning på knæskallen.
Prognose
Ved milde tilfælde går tilstanden ofte over af sig selv uden behandling. Debuterer smerterne efter en pludselig ændring i aktivitet, er oddsene for at blive skadesfri stor, hvis aktiviteten nedjusteres eller stoppes. Generne kan dog gå hen og blive langvarige. Heldigvis oplever størstedelen bedring, men kan fortsat mærke en snert af tilstanden flere år efter.
Video træningsøvelser
Herunder finder du 2 gode træningsøvelser til knæskalssyndrom, som du kan lave, hvis du har fået et knæskalssyndrom, eller du kan bruge øvelserne som forebyggende træning: